Havre, hvede, byg eller rug?

Kan du kende forskel? Hvor tit er man ikke gået eller kørt forbi en mark og været i tvivl om hvilken kornart der vokser der.

Fortvivl ikke – her kommer den ultimative guide til de 4 mest brugte kornarter i Danmark:

De 2 sværeste at kende forskel på er rug og byg som umiddelbart minder meget om hinanden;

Rug og byg har begge stakke (stak er de lange “hår” der sidder på kernerne) men de er længere på byg er end på rug. 

Rug kan blive op til 2 meter højt inden høst og byg bliver oftest kun 50 – 100 cm højt.

Så – lange stakke og max. 1 meter høje stængler = BYG og kortere stakke og ca. 1 – 2 meter høje stængler = RUG .

HAVREN er nem at kende, fordi den er så forskellige fra de andre med sine hængende småaks – eller bjælder. 

HVEDEN har i modsætning til byg og rug ingen stak. Så når du ser korn uden stakke/hår er det højst sandsynligt hvede. 

Vi håber at denne guide kan være en hjælp til fremtidige diskussioner på gåturen, cykelturen eller på bagsædet af bilen.