Carsten Martinetz er vores nye Møller og startede hos Fællesmølleriet den 1. august 2021. Vi har derfor allerede nydt godt af Carstens store erfaring i næsten en måned.
Carsten er udlært møller/mølleri tekniker og har over 30 års erfaring indenfor møllerivirksomhed i Tyskland, Danmark, Tyrkiet og Egypten. Herudover har Carsten forestået projekteringer og kvalitetssystemer, samt arbejdet med kvalitet og ledelse i mange år.
Carsten stammer fra, og er uddannet i Tyskland, men har arbejdet i Danmark siden 2006 og har erfaring med rensning, forarbejdning og pakning af bl.a. hvede, rug, ris, bønner, linser, hørfrø mm.
Vi glæder os til, at vores kunder kan få glæde af Carstens store erfaring og ekspertise. Vi håber selvfølgelig også at vores leverandører/landmænd vil benytte sig af Carstens ekspertise i samarbejdet om at levere kvalitets råvarer til Fællesmølleriet.
Vi byder Carsten hjertelig velkommen til Fællesmølleriet!