Beskrivelse
Generelt om mel fra Nordsjællands Fællesmølleri
Den skånsomme produktion, hvor kornet formales i en stenkværn, sikrer, at temperaturen i processen holdes nede. Herved bevares vitaminer, mineraler og protein bedst i melet. Det resulterer i mel med god næringsværdi og masser af smag.
For at bibeholde smag og undgå harskning af de næringsrige olier i melet, formales kornet på bestilling, så det er så frisk som muligt ved levering til kunderne.
Melet sigtes som udgangspunkt til to finheder – sigtet og groft, men vil i kraft af stenformalingen altid være fuldkornsmel.