Vores sortiment

Vores sortiment består pt. af

  • Økologisk fuldkornshvedemel – fint og groft formalet
  • Økologisk sigtet hvedemel
  • Økologisk Ølands fuldkornshvedemel – fint formalet
  • Økologisk sigtet Ølandshvedemel
  • Økologisk Spelt fuldkornsmel – fint formalet
  • Økologisk sigtet Speltmel
  • Økologisk Mariagertoba fuldkornsmel fint formalet
  • Økologisk sigtet Mariagertobamel
  • Økologisk fuldkornsrugmel
  • Økologiske hele hvede-, rug- ølandshvede- og spelt-kerner
  • Økologiske knækkede hvede- og rugkerner

Der anvendes primært korn fra mølleriets medejere og andre passionerede kornproducenter fra Nordsjælland.

Produktionen er præget af samarbejde, vidensdeling og kvalitet. Det fælles ejerskab og interessen i at udvikle og producere mel af høj kvalitet er incitamentet for vidensdeling i hele værdikæden.

Den skånsomme produktion, hvor kornet formales i en stenkværn, sikrer, at temperaturen i processen holdes nede. Herved bevares vitaminer, mineraler og protein bedst i melet. Det resulterer i mel med god næringsværdi og masser af smag. For at bibeholde smag og undgå harskning af de næringsrige olier i melet, formales kornet på bestilling, så det er så frisk som muligt ved levering til kunderne.

Melet kværnes som udgangspunkt til to finheder – fint og groft formalet og er stenkværnet fuldkornsmel i ordets reneste forstand, korn stenkværnet en gang og uden nogen form for tilsætningsstoffer.

Herudover er vores sigtede mel tilføjet endnu en proces. Vores sigtede hvedemel eller sigtede ølandshvedemel er først stenkværnet. Herefter sigtes fuldkornsmelet i en sigte, så skaldele sigtes fra, deraf sigtet mel.  Melet er ikke længere fuldkornsmel. I vores sigtede mel vil der dog være mikroskopiske skaldele tilbage. Det gør, at sigtet mel fra Nordsjællands Fællesmølleri ikke er hvidt, hvidt, men til gengæld giver skaldelene mere smag. Der vil også være olier fra kimen, vitaminer og proteiner fra aleuronlaget (hinden). Det betyder alt sammen, at der i Nordsjællands Fællesmølleris sigtede mel er flere vitaminer, proteiner og mere smag end i andet sigtet mel, der er formalet på valser.

Klik videre for at se vores forhandlere eller for at købe produkter i vores shop
Er du landmand og vil du levere korn til møllen kan du se vores kontaktoplysninger HER